Kontakt ved udlejning
Karen Margrethe Pedersen
Tlf: 52 24 28 86
Email: kmpmail@hotmail.com
Online booking her


VELKOMMEN! Foredrag i Pensionistforeningen


Vi håber I vil glæde jer over at kunne følge med i vores allesammens forsamlingshus. Der vil blive opdateret med billeder når der har været afholdt fælles arrangementer og andre interessante tiltag.
På vegne af bestyrelsen og vennerne. God fornøjelse!


Støt vore sponsorer - de støtter os!


11 oktober 2018 kl. 14:00 i Bevtoft Forsamlingshus

'Carla og Vagabonderne'

Som en del af en opgave som studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Esbjeg, fulgte Carla Osborg gennem ni måneder vagabonder på landevejen.

Foredraget arrangeres af pensionistforeningen, og der kræves medlemsskab for at deltage. Men alle kan blive medlem - uanset alder! Kontakt Astrid Bonde, tlf. 2941 8375

Carla Osborg (Kilde: jv.dk)
 
 
Kommende arrangementer i forsamlingshuset

Ole Gellert Andersen

Torsdag d. 25. oktober 2018 kl. 19:30 i Bevtoft Forsamlingshus

'Flyvepladsen på Skrydstrupmark'
I efteråret 1943 beslaglagde den tyske værnemagt en stor del af Skrydstrup sogn, og mange familier måtte flytte fra landsbyen. Syd for byen byggede tyskerne en flyveplads, der i 1953 blev en flyvestation i det danske flyvevåben. Forud for dette tidspunkt havde flyvepladsen oplevet tyske fly og piloter, luftangreb, nedskydning af dansk frihedskæmper, tyske flygtninge, engelske tropper, ødelæggelse af tyske fly og en usikker tid, inden flyvepladsen blev til en af de største arbejdspladser i Sønderjylland.

Kom og hør Ole Gellert Andersen, Haderslev, fortælle levende om flyvestationens tidligste historie, fra 1943 til 1953, herunder også hvordan Bevtoft blev berørt. Ole har i næsten en menneskealder været en af de drivende kræfter i Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub og kender flyvestationen bedre end sin bukselomme.

Alle er velkomne! Entre 50 kr incl. kaffe og kage. Af hensyn til borddækning er tilmelding ønskelig. Susan tager imod enten her, på mail til susanwilliams@hotmail.dk, på sms til 2092 6942 eller telefon til samme nr. (men først efter kl. 16:30).

   
 
Underholdning på Sønderjydsk i Pensionistforeningen

1. november 2018 kl. 14:00 i Bevtoft Forsamlingshus

Underholdning på sønderjydsk

Asta Flyvholm Kjær, Broager, er kendt af mange som en populær underholder, især for den ældre generation. Hun vil underholde os med fortællinger og sang på sønderjydsk, og hun fortæller om sig selv, H.C. Andersens eventyr samt rim og remser. Og vi synger nogle sange, som passer til fortællingerne.

Underholdningen arrangeres af pensionistforeningen, og der kræves medlemsskab for at deltage. Men alle kan blive medlem - uanset alder! Kontakt Astrid Bonde, tlf. 2941 8375

 

Asta Flyvholm Kjær
 
Foredrag i Pensionistforeningen

22. november 2018 i Bevtoft Forsamlingshus

'Dreng ved vadehavet'

Kaj Elkjær Larsen, tidligere skoleinspektør, vil fortælle om sin barndom og opvækst i Buntje Ballum. Faderen, der var lærer, underviste alle sine 8 børn i hjemmet, som også fungerede som skole.

Foredraget arrangeres af pensionistforeningen, og der kræves medlemsskab for at deltage. Men alle kan blive medlem - uanset alder! Kontakt Astrid Bonde, tlf. 2941 8375

 

 

Kaj Elkjær Larsen (Kilde: jv.dk)